Om filmen

På en rejse igennem Bhutan, det sidste buddhistiske kongedømme i Himalaya, vil filminstruktøren Ole Bendtzen undersøge hvordan landet, der er et af verdens fattigste lande, også kan være et af verdens lykkeligste lande.

 

I gennem Ole introducerer vi publikum for Bhutan: det spirituelle og dets indflydelse på bhutanesisk kultur og hverdag. Vores danske værdier spejles i en bhutanesisk livsstil. Den danske væremåde bruges som en vigtig komponent i programmet, som identifikation og genkendelse hos seeren. Vi kommer på besøg hos fattige familier, buddhistiske munke og den bhutanesiske regeringen. Og spørgsmålet er altid det samme: "Hvordan bliver man lykkelig?"

 

Filmen er finansieret med støtte fra Danmarks Radio, Danida og Undervisningsministeriet. Den har premiere på Danish Adventure Film Festival d. 4. december kl. 19.00 i Cinemateket i København. Den vises på DR2 d. 19. december kl. 23.

 

De to klip herunder afspejler bhutanesernes imødekommenhed og den stigende globalisering, der finder sted i Bhutan, selv i et kloster højt oppe i himalayabjergene.

 

Ole besøger et frugtbarhedstempel i Bhumthang.

Ole overnatter med munkene på et gammelt kloster.